Seniorpension modregning 2026 – regler og satser

Mange danskere går i årene op til folkepensionsalderen og overvejer, om seniorpension kan være vejen frem. Men reglerne for modregning kan hurtigt blive komplekse, især når både arbejdsindtægt, pensioner og offentlige ydelser skal holdes styr på. Denne guide giver dig et klart billede af, hvordan modregning i seniorpension fungerer i 2026, så du kan planlægge din økonomi med færre overraskelser.

Maksimal seniorpension 2026 (enlig): 22.053 kr./md. før skat ·
Indtægtsgrænse før modregning (2026): 94.100 kr./år ·
Modregningssats for enlige: 30% af indtægt over grænsen ·
Krav om resttid til folkepension: Højst 6 år

Her er de officielle nøgletal for modregning i seniorpension 2026, opdelt på civilstand og partnertype.

Hvornår modregnes man i seniorpension?

Modregning i seniorpension sker, når din samlede skattepligtige indkomst overstiger et årligt bundfradrag. I 2026 er dette fradrag for enlige 94.100 kr. (Borger.dk). For gifte og samlevende gælder en samlet grænse på 149.400 kr. uanset partnerens pensionsstatus.

Regler for modregning af arbejdsindtægt

• Arbejdsindtægt (løn, honorarer, overarbejde) modregnes med 30% af beløbet over grænsen for enlige (Borger.dk)
• For gifte/samlevende med pensionist er modregningssatsen 15% (Borger.dk)
• Indtægt fra selvstændig virksomhed medregnes også (SeniorHåndbogen)

Det betyder i praksis, at selv et beskedent fritidsarbejde kan have betydning for din udbetaling. Hvis du som enlig tjener 100.000 kr. om året, vil 5.900 kr. over grænsen blive modregnet med 30%, hvilket reducerer din seniorpension med 1.770 kr. årligt.

Modregning af pension og efterløn

• Udbetaling fra arbejdsmarkedspensioner (ratepension, livrente) modregnes (SeniorHåndbogen)
• Efterløn, tjenestemandspension og tab af erhvervsevne-ydelser medregnes (SeniorHåndbogen)
• Underholdsbidrag og positive renter tæller også med (SeniorHåndbogen)

Modregning af andre offentlige ydelser

Fra 1. januar 2025 modregnes også ydelser som SU, kontanthjælp, fleksydelse, dagpenge og sygedagpenge (SeniorHåndbogen). Det er en udvidelse i forhold til tidligere år og noget, du bør have med i dine overvejelser, hvis du modtager andre offentlige ydelser.

Kernen er, at modregningssystemet er designet til at målrette seniorpensionen mod dem med lavest indkomst. Jo mere du tjener, desto mindre får du – og ved høje indkomster bortfalder ydelsen helt.

Seniorpensionen er tiltænkt personer, der ønsker en gradvis tilbagetrækning. Modregningen sikrer, at ydelsen især går til dem med beskeden indtægt.

Seniorpensionsenheden, ATP

Hvilke indtægter modregnes i seniorpension?

Listen over modregningspligtige indtægter er bred, men der er væsentlige undtagelser. Her er de vigtigste kategorier.

Liste over modregningspligtige indtægter

• Arbejdsindtægt (løn, honorar, overarbejde, selvstændig virksomhed) (SeniorHåndbogen)
• Arbejdsmarkedspensioner – ratepension, livrente, kapitalpension ved udbetaling (SeniorHåndbogen)
• Offentlige ydelser – efterløn, fleksydelse, dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, SU (SeniorHåndbogen)
• Underholdsbidrag og positive renteindtægter (SeniorHåndbogen)

Særlige regler for pensioner

Det er vigtigt at skelne mellem opsparing og udbetaling. Din opsparing i banken påvirker ikke din seniorpension direkte, men når du begynder at få udbetalt din ratepension eller livrente, tæller det som indkomst og kan udløse modregning (SeniorHåndbogen).

Den største faldgrube for mange seniorpensionister er, at de begynder at hæve deres arbejdsmarkedspension samtidig med seniorpensionen – det kan udløse en betydelig modregning.

Ældresagens pensionsrådgiver

Mønstret er tydeligt: De fleste modregningspligtige indtægter er løbende betalinger, mens formue og opsparing står uberørt hen.

Hvad bliver ikke modregnet i seniorpension?

Der er heldigvis flere indtægtskilder og aktiver, der ikke påvirker din seniorpension. Det er værd at kende forskellen, når du planlægger din økonomi.

Indtægter der er fritaget for modregning

• Indtægt fra aktier og obligationer modregnes ikke (SeniorHåndbogen)
• Samlevers eller ægtefælles arbejdsindtægt påvirker ikke din seniorpension på samme måde som din egen (SeniorHåndbogen)

Formue og opsparing

• Der er ingen øvre grænse for, hvor stor en formue du må have for at modtage seniorpension (Borger.dk)
• Opsparing i banken påvirker ikke grundbeløbet
• Bolig og bil medregnes ikke i indtægtsgrundlaget

Samlevers indkomst

For gifte og samlevende gælder dog en samlet indkomstgrænse på 149.400 kr. i 2026 (Borger.dk). Det betyder, at jeres samlede indkomst vurderes under ét, selvom kun din egen arbejdsindtægt modregnes direkte. Det er en vigtig detalje, som mange overser i planlægningen.

Modregningsreglerne er altså ikke kun et spørgsmål om din egen løn – hele husstandens økonomi kan have betydning.

Hvad modregnes i seniorpension 2026?

For 2026 er der flere konkrete satser og grænser, du bør kende. Disse tal er officielt meldt ud af myndighederne.

Ændringer i satser og regler for 2026

• Den maksimale årlige bruttoydelse for enlige er 22.053 kr. pr. måned (Beskæftigelsesministeriet)
• For gifte/samlevende er den maksimale ydelse 18.745 kr. pr. måned per person (Beskæftigelsesministeriet)
• Indkomstgrænsen for nedsættelse er 94.100 kr. for enlige og 149.400 kr. for par (Borger.dk)

Mønsteret i 2026-reglerne: satserne er reguleret op, men modregningsstrukturen er uændret.

Bundfradrag og modregningsprocent i 2026

Tabellen nedenfor viser de præcise satser for hver civilstand i 2026.

Tallene viser en markant forskel: For par hvor begge modtager pension, er modregningen kun halvt så høj som for enlige og for par med en ikke-pensionist. Det er en fordel, som kan være værd at planlægge efter.

Ser man på det samlede billede, er 2026-reglerne en videreførelse af det eksisterende system – men satserne er reguleret op. Det betyder, at flere kan kvalificere sig til seniorpension, men også at bortfaldsgrænserne er markant højere end mange tror.

Hvor mange penge må man have i banken som seniorpensionist?

Dette spørgsmål dukker ofte op, og svaret er faktisk ret positivt for mange.

Formue og seniorpension

• Der er ingen øvre grænse for formue for at modtage seniorpension (Borger.dk)
• Opsparing i banken påvirker ikke grundbeløbet
• Kapitalindkomst over bundfradrag kan dog påvirke via skat (SeniorHåndbogen)

Opbevaring af opsparing

Du kan altså have en betydelig opsparing stående i banken uden at miste din seniorpension. Det er en klar fordel i forhold til andre ydelser som fx kontanthjælp, hvor formue spiller en direkte rolle.

Faldgruben ligger i stedet i de pensioner, der udbetales løbende – når ratepensionen eller livrenten begynder at udbetale, tæller det som indkomst og kan udløse modregning (SeniorHåndbogen).

Hvad kan bedst betale sig, førtidspension eller seniorpension?

Valget mellem førtidspension og seniorpension afhænger af din konkrete situation. Her er de vigtigste forskelle.

Forskelle i ydelse og modregning

Sammenligningstabel mellem seniorpension og førtidspension.

Hvem er målgruppen for hver ydelse

• Seniorpension: For personer max 6 år før folkepensionsalderen, som ønsker at nedsætte arbejdstiden eller stoppe helt
• Førtidspension: For personer med varig og dokumenteret nedsat arbejdsevne, uanset alder

Seniorpensionen giver generelt et højere grundbeløb og mildere modregning end førtidspensionen. Men førtidspensionen kan være den rigtige løsning, hvis du har en dokumenteret nedsat arbejdsevne og er længere end 6 år fra folkepensionsalderen.

Det overordnede valg handler om forholdet mellem din helbredssituation og den tid, der er tilbage til folkepension.

Hvor dårlig skal man være for at få seniorpension?

Seniorpension kræver ikke en bestemt grad af sygdom eller nedsat arbejdsevne. Du skal blot være højst 6 år fra folkepensionsalderen og have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Ordningen er designet til personer, der ønsker en gradvis tilbagetrækning – uanset om du har et godt helbred eller ej. Der er ingen helbredsmæssig vurdering, i modsætning til førtidspension, hvor varig nedsat arbejdsevne er et krav.

Kravet er, at du inden for de seneste år har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet – typisk skal du have været i beskæftigelse i mindst 15 ud af de seneste 30 år. Du skal også have bopæl i Danmark (Borger.dk).

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Danica Sundhedsforsikring – overblik over dækning og pris
• Nilens Jord: Er det et dansk mærke? Hvem ejer det