Arne Bybjerg: Carmen Curlers, familien og tv-serien

De fleste kender ikke navnet, men næsten alle har et forhold til elektriske hårruller – eller til tv-serien „Carmen Curlers“, der bygger på historien om dem. Arne Bybjerg Pedersen, født 17. juni 1928 (Effektivt Landbrug (landbrugsmediet)), grundlagde i 1963 Carmen Curlers i Kalundborg (Wikipedia (den danske encyklopædi)) – en virksomhed, der skulle vise sig at få langt større betydning, end nogen havde forudset. Her er det, kilderne kan bekræfte om manden, familien og forretningen – og det, de stadig ikke er enige om.

Fødselsdato: 17. juni 1928 · Dødsdato: 13. november 2022 · Alder ved død: 94 år · Grundlagde Carmen: 1963 · Bopæl ved død: Australien

Otte nøgleoplysninger, ét gennemgående træk: en mand, der gik fra fattige kår i Kalundborg-egnen til at sælge en verdenssucces – og som valgte at ende sit liv langt fra rampelyset.

Hvem var Arne Bybjergs kone?

Det er et af de spørgsmål, som tv-serien har fået flest til at stille – og som overraskende længe har manglet et klart svar i offentligheden. Privatlivet var noget, Arne Bybjerg beskyttede konsekvent, også i årene, hvor Carmen Curlers var på alles læber.

Hvem var Arne Bybjerg gift med?

• Ifølge Billed-Bladet (ugebladet) giftede Arne Bybjerg sig i 1967 med Lise-Lotte, som er 18 år yngre end ham. Sammen fik parret to sønner. Hans første kone er ikke navngivet i kilderne – Billed-Bladet beskriver, at han var skilt fra sin første kone, før han giftede sig igen. Parret nåede dermed at være gift i 55 år, da Arne Bybjerg døde.
• Nordjyske skrev i 2022, at Arne Bybjerg på det tidspunkt havde „kone og tre sønner“ (Nordjyske (regionalmediet)) – en beskrivelse, der ikke passer med andre kilders tal.

Det interessante er ikke uenigheden i sig selv, men hvad den siger om manden: Han byggede en global forretning og forsvandt alligevel næsten fuldstændigt fra offentligheden. Mønsteret er det samme over hele linjen: Forretningen var verdenskendt, privatlivet var næsten usynligt.

Hvad blev Carmen Curler solgt for?

Svaret er todelt: Køberen er velkendt, beløbet er det ikke. Ifølge Wikipedia (den danske encyklopædi) solgte Arne Bybjerg Carmen Curlers til Clairol i 1969, seks år efter grundlæggelsen.

Hverken den danske presse eller de internationale kilder har nogensinde offentliggjort en præcis salgssum. Det betyder, at alle historier om „Carmen-formuen“ hviler på antagelser, ikke på tal.

Hvornår blev Carmen solgt?

• Køber: Clairol, og salget skete i 1969.
• Beløbet er aldrig blevet offentliggjort og kendes ikke fra registre eller retsdokumenter.
• Salget markerede afslutningen på Arne Bybjergs aktive tid som direktør for Carmen Curlers.

Konsekvensen er, at enhver påstand om, hvad Carmen Curlers blev solgt for, skal tages med forbehold: Der findes ikke et offentligt tal at henvise til, og derfor er „formuen“ et af de spørgsmål, vi reelt ikke kan svare på.

Hvornår lukkede Carmen?

Det ærlige svar er, at det ikke er entydigt dokumenteret. Som beskrevet ovenfor blev Carmen Curlers grundlagt i Kalundborg i 1963, og vi ved, at Arne Bybjerg solgte virksomheden til Clairol i 1969.

Hvornår produktionen reelt ophørte, og hvad der skete med fabrikken i årene efter frasalget, fremgår ikke af de kilder, der er gennemgået i arbejdet med denne artikel. Det er med andre ord et åbent hul i historien – ikke fordi der ikke skete noget, men fordi ingen har dokumenteret det offentligt.

Hvorfor lukkede Carmen?

• Der findes ikke et offentligt dokumenteret lukkeår for Carmen Curlers i de kilder, der ligger til grund for denne artikel.
• Den mest udbredte fortælling er, at virksomhedens storhedstid sluttede, da Arne Bybjerg solgte den – men selve lukningen og årsagen til den er ikke beskrevet i kilderne.
• Det, kilderne er enige om, er, at Carmen Curlers på få år voksede fra en idé til en af Danmarkshistoriens største eksportsuccesser med base i Kalundborg.

Pointen er, at „lukkeår“ måske er det forkerte spørgsmål at stille. Det interessante er, at en hel by og en hel industri blev skabt omkring én mands idé – og at fortsættelsen aldrig rigtigt er blevet fortalt.

Er Carmen Curlers en rigtig historie?

Ja, men med dramatiseringens forbehold. Tv-serien bygger på virkelige begivenheder omkring Arne Bybjerg og Carmen Curlers – virksomheden bag de elektriske papilotter, der skulle revolutionere hårmoden. Men serien er ikke en dokumentar.

DR (public service-mediet) oplyste i forbindelse med Arne Bybjergs død, at han nåede at se de første afsnit af serien om sit eget liv, og at han efterlod sig en hustru, fire sønner og 11 børnebørn. Nordjyske kunne samme år fortælle, at han boede lidt uden for Brisbane i Australien (Nordjyske (regionalmediet)).

Hvad er forskellen på virkelighed og fiktion?

• Grundhistorien – husmandssønnen, papilotterne, verdenssuccesen – er virkelig og bekræftet af flere uafhængige kilder.
• Tv-serien er fiktion inspireret af forløbet. Personer, navne, relationer og en række scener er dramatiseret.
• Den virkelige Arne Bybjerg trak sig tidligt ud af rampelyset og levede sine sidste årtier i Australien.

Så ja: Historien er virkelig, men detaljerne i tv-serien er ikke nødvendigvis det. Det er netop derfor, den virkelige Arne Bybjerg fortjener sin egen plads i fortællingen.

Hvor er Carmen Curlers optaget?

Tv-serien blev optaget forskellige steder i Danmark. Handlingen er bygget op omkring 1960’ernes Kalundborg – den by, hvor Carmen Curlers faktisk blev grundlagt – og serien genopliver miljøet omkring den virksomhed, der voksede frem der.

Det er værd at understrege, at de konkrete optagelsessteder og studier ikke er detaljeret beskrevet i de kilder, der ligger til grund for denne artikel. Det, der står fast, er, at Kalundborgs historie som Carmen-byen er ægte, og at hele fortællingen om virksomheden udspringer af denne by.

Hvilke bygninger blev brugt?

• De specifikke bygninger og studier er ikke offentligt dokumenteret i de gennemgåede kilder.
• Serien er optaget i Danmark, og handlingen kredser om Kalundborg, hvor den virkelige virksomhed lå.
• Interessen for byen og dens industrihistorie er vokset markant efter seriens premiere.

For Kalundborg er serien mere end underholdning: Den har sat byen på landkortet igen og skabt en helt konkret nysgerrighed om den tid, hvor elektriske papilotter blev en dansk verdenssucces.

Tidslinje: Arne Bybjergs liv

Tre datoer udgør rygraden i historien om Arne Bybjerg – og de er alle bekræftet af uafhængige kilder.

• 17. juni 1928: Arne Bybjerg Pedersen fødes (Effektivt Landbrug (landbrugsmediet)).
• 1963: Carmen Curlers grundlægges i Kalundborg.
• 13. november 2022: Arne Bybjerg dør i Australien, 94 år gammel (DR (public service-mediet)).

Tidslinjen viser, at hele forløbet fra grundlæggelse til salg udspillede sig på under et årti – og at resten af livet foregik i stilhed på den anden side af kloden.

Hvad ved vi med sikkerhed – og hvad er stadig uklart?

Bekræftede fakta

• Det fulde navn i kilderne er Arne Bybjerg Pedersen (ifølge Wikipedia (den danske encyklopædi)).
• Fødselsdatoen 17. juni 1928 er bekræftet.
• Carmen Curlers blev grundlagt i Kalundborg i 1963.
• Ægteskabet med Lise-Lotte blev indgået i 1967.

Hvad der er uklart

• Salgsprisen for Carmen Curlers blev aldrig offentliggjort.
• Den første kones navn fremgår ikke af kilderne.
• Kilderne er uenige om antallet af børn – to, tre eller fire sønner er nævnt.
• Lukkeåret for Carmen Curlers er ikke dokumenteret.
• Arne Bybjergs formue er ikke opgjort offentligt.

Kernen er ikke, at der mangler svar, men at ingen hidtil har gravet i arkiverne – eller i familien – for at få dem. Historien om Arne Bybjerg er dermed stadig under udarbejdelse.

Sagt om Arne Bybjerg

„… et vanvittigt erhvervseventyr.“

Nordjyske (regionalmediet)

„Virkelighedens curlerkonge.“

Billed-Bladet (ugebladet)

To citater, samme kerne: en mand, hvis liv var en mærkelig blanding af vanvid og vision – og som først for alvor blev folkeeje, efter han var død.

Arven efter Arne Bybjerg

Historien om Arne Bybjerg handler i virkeligheden om, at dansk erhvervsliv engang kunne skabe en global forbruger-succes fra en by som Kalundborg – og om, at manden bag valgte at gå derfra, mens myterne fik lov at vokse. Det, der står tilbage, er en tv-serie, der har gjort ham til folkeeje, og en række spørgsmål om formue, familie og fravalg, som ingen hidtil har kunnet besvare. For danske iværksættere er pointen klar: Byg noget, der er større end dig selv, og sørg for at bestemme selv, hvad der skal ske med det, dagen efter du sælger – eller oplev, at fortællingen om dig bliver skrevet af andre.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Nils Smedegaard Andersen: karriere, formue og bestyrelsesposter
• Bent Fabricius-Bjerre: komponist bag Matador og Alley Cat