Der findes ikke mange intellektuelle, hvis navn er blevet synonymt med en hel filosofisk retning — men spørger du nogen om eksistentialisme, er Jean-Paul Sartre nok det nærmeste, vi kommer et svar. Sartre formåede noget sjældent: Han gjorde filosofi til en del af bybilledet, til teaterforestillinger og diskussioner på caféerne i Saint-Germain-des-Prés.

Ga ikke glip af disse

4 relaterede indlaeg

Født: 21. juni 1905, Paris · Død: 15. april 1980, Paris · Nobelpris: Afvist i 1964 · Hovedværk: Væren og intet (1943)

Kort fortalt: Sartre på ét minut

1Hvem var han?
  • Fransk filosof, romanforfatter og dramatiker ifølge Britannica.
  • Eksponent for det 20. århundredes franske filosofi. (Britannica)
2Hvad stod han for?
  • Modern ateistisk eksistentialisme.
  • Skuespil som Huis Clos og romaner som Kvalme.
3Hvad er hans arv?
4Hvorfor afviste han Nobelprisen?
  • Ønskede at forblive uafhængig af institutioner ifølge Nobel Prize.
  • Handlingen var et udtryk for hans eksistentialistiske frihedsbegreb. (Nobel Prize)

Hvem var Jean-Paul Sartre?

Jean-Paul Sartre (1905–1980) var en fransk filosof, romanforfatter og dramatiker, og han betragtes bredt som en ledende skikkelse i det 20. århundredes franske filosofi — ikke mindst som ophavsmand til den moderne ateistiske eksistentialisme, som han formulerede i både faglitteratur og skønlitteratur. Han satte tonen for hele den intellektuelle debat i årene efter Anden Verdenskrig ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy, og hans indflydelse strakte sig fra filosofien og ud i teatrets, romanens og essayets verden.

Faktafelt Detalje
Fulde navn Jean-Paul Charles Aymard Sartre
Født 21. juni 1905
Død 15. april 1980
Nationalitet Fransk
Kendt for Eksistentialisme, skuespil, romaner
Nobelpris i litteratur Afvist i 1964

Tabellen viser de centrale biografiske data for Sartre — en filosof, der levede sit liv som en konsekvens af sin egen lære.

Pointen

Sartre er ikke bare en filosof blandt mange; han er den intellektuelle figur, der gjorde en helt bestemt måde at tænke på — eksistentialismen — til en del af den brede offentligheds ordforråd. Hans afvisning af Nobelprisen i 1964 var ikke et personligt indfald, men en konsekvens af en livslang nægtelse af at lade sig binde af institutioner, hvilket også er et centralt træk ved hans eksistentialisme.

Sartres biografi: fra barndom til berømmelse

École Normale Supérieure og den litterære vej

Han blev født i Paris den 21. juni 1905, og hans intellektuelle løbebane førte ham til den prestigefyldte École Normale Supérieure, hvor han mødte sin livsledsager og filosofiske modpart gennem mange år, Simone de Beauvoir. Sartre blev senere uddannet filosof og fik med tiden en position som en af Frankrigs mest markante intellektuelle stemmer.

  • Britannica beskriver ham som eksponent for eksistentialismen.
  • Han var en figuration af en ny type intellektuel, der engagerede sig politisk og litterært i offentligheden.
Bundlinje: Sartres biografi er en fortælling om en filosof, der nægtede at holdes fast i en ren skrivebordsfilosofi — hans liv og værk er ét sammenhængende projekt om frihed og ansvar.

Nobelprisen og arven efter Anden Verdenskrig

I 1964 blev Sartre tildelt Nobelprisen i litteratur — en udmærkelse, han aktivt afslog. Ifølge Nobel Prize var afvisningen en helt bevidst handling fra Sartres side, da han ønskede at forblive uafhængig af institutioner. Hændelsen understregede hans konsekvente holdning til intellektuel frihed og blev en del af hans omdømme som den ubestikkelige intellektuelle.

Paradokset

Sartre var en offentlig intellektuel, der samtidig nægtede at modtage en af de højeste offentlige udmærkelser. Det var en handling, der bekræftede hans filosofi: Mennesket defineres ikke af priser, men af sine valg og handlinger.

Implikationen: Sartres afvisning af Nobelprisen var ikke et tilfældigt valg, men en bevidst handling, der cementerede hans filosofiske integritet.

Eksistentialismen: en humanisme

Sartre huskes især for værket Eksistentialisme er en humanisme fra 1946, som er et forsvar for eksistentialismen mod kritikken fra både kristne og marxistiske tænkere. Her formulerede han sin berømte tese om, at eksistensen kommer forud for essensen — at mennesket ikke er født med en på forhånd bestemt natur, men skaber sig selv gennem sine handlinger. Ifølge Britannica var værket med til at cementere eksistentialismens plads i den europæiske bevidsthed. Det var ikke bare en filosofisk øvelse, men et forsvar for en idé om menneskelig frihed, som han mente var altafgørende for efterkrigstidens genopbygning af et moralsk grundlag.

Hvad er Sartre kendt for?

Hvilken indflydelse havde han?

Sartre er kendt for at være grundlægger af den moderne ateistiske eksistentialisme, og hans indflydelse på efterkrigstidens intellektuelle liv er uomtvistelig ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy. Han gjorde filosofi tilgængelig gennem teater, romaner og essays og engagerede sig politisk i spørgsmål om frihed og ansvar. Hans afvisning af Nobelprisen i 1964 understregede hans princip om ikke at lade sig binde af institutioner.

Mønsteret i Sartres karriere er en konsekvent insisteren på individuel frihed, uanset om det gjaldt hans filosofi, hans forfatterskab eller hans offentlige handlinger.

Hvilke bøger har Jean-Paul Sartre skrevet?

Vigtige værker og citater

Skuespil, romaner og filosofiske hovedværker

  • Kvalme (1938): Sartres gennembrudsroman om kontingens og fremmedgørelse.
  • Huis Clos (1944): Bearbejdning af den antikke Electra-myte, der i dag huskes for sætningen om, at helvede er de andre.
  • Væren og intet (1943): Hovedværket om frihed, ond tro og bevidsthed.
  • Eksistentialisme er en humanisme (1946): Eksistentialismens forsvarsskrift.

Ifølge Nobel Prize fremstiller Huis Clos fra 1944 helvede som en permanent sameksistens med andre mennesker — et af Sartres mest berømte billeder på den menneskelige tilstand. Les Mouches er en bearbejdning af den antikke Electra-myte og repræsenterer en tidlig eksistentiel undersøgelse af frihed og valg i dramatisk form.

Tidslinje over Sartres liv og værker

  • 1930’erne: The Transcendence of the Ego og Sketch for a Theory of the Emotions hører til Sartres tidlige filosofiske arbejde.
  • 1940: The Imaginary udkommer.
  • 1943: Væren og intet udkommer.
  • 1944: Huis Clos og Les Mouches opføres i Paris under den tyske besættelse.
  • 1957: Search for a Method udkommer som et erkendelsesteoretisk essay.
  • 1960: Critique of Dialectical Reason udgives, senere i 1985 i flere bind eller udgaver.
Kernen

Hele Sartres forfatterskab — fra den tidlige filosofi i 1930’erne til det monumentale senværk fra 1960’erne — udgør én sammenhængende undersøgelse af, hvad det vil sige at være et frit menneske i en verden uden forudgiven mening.

Vigtige citater fra Sartre

Sartres skønlitteratur og skuespil er kilden til nogle af de mest citerede sætninger i det 20. århundredes filosofi. Han formåede at formulere komplekse filosofiske pointer i et sprog, der gør dem vedkommende og rammende.

“Mennesket er dømt til at være frit.”

Jean-Paul Sartre — citeret i Britannica

“Helvede er de andre.”

Jean-Paul Sartre — fra stykket Huis Clos

Disse to citater indfanger Sartres grundlæggende projekt: at vise mennesket, at friheden er en byrde, og at vores relationer til andre er lige så nødvendige som de er dømte til at mislykkes.

Bundlinje: Sartres citater er komprimerede formuleringer af eksistentialismens kerneidéer: at frihed er en byrde, og at vores relation til andre definerer vores eksistens.

Hvad mener Sartre, når han siger, at eksistensen går forud for essensen?

Forskellen på eksistens og essens

Sartres berømte tese om, at eksistensen kommer forud for essensen, betyder, at mennesket ikke er født med en på forhånd bestemt natur eller et formål. I stedet skaber mennesket sig selv gennem sine valg og handlinger. Ifølge Britannica betyder dette, at “mennesket først eksisterer, møder sig selv, stiger frem i verden — og først derefter definerer sig selv.”

Menneskets frihed og ansvar

Denne idé indebærer en radikal frihed: Mennesket er “dømt til at være frit”, fordi det ikke kan undslippe ansvaret for at skabe sit eget liv. Samtidig betyder det, at vi ikke kan skyde skylden på omstændigheder, gener eller en guddommelig plan — vi er selv ansvarlige for, hvem vi bliver.

Konsekvensen: Sartres lære om eksistens og essens tvinger os til at se i øjnene, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at handle.

Hvad er Sartres eksistentialisme?

Eksistentialistisk menneskesyn

Sartres eksistentialisme er ateistisk og understreger individets absolutte frihed og ansvar. Ifølge Britannica adskiller han sig fra kristne eksistentialister som Kierkegaard ved at afvise enhver henvisning til Gud. I stedet mener Sartre, at mennesket er kastet ind i en meningsløs verden og selv må skabe sin mening gennem handling.

Det betyder, at mennesket ikke kan påberåbe sig en forudbestemt skæbne eller en guddommelig plan — vi er alene med vores frihed og vores ansvar.

Albert Camus’ eksistentialisme

Albert Camus, der ofte forbindes med eksistentialismen, tog afstand fra mærkaten. Camus’ filosofi om det absurde adskiller sig fra Sartres ved at fokusere på konflikten mellem menneskets søgen efter mening og verdens meningsløshed, mens Sartre i højere grad fokuserer på frihed og ansvar som centrale begreber.

Mønsteret: Sartre og Camus deler udgangspunktet om en meningsløs verden, men deres svar på denne erkendelse er fundamentalt forskellige.

Hvad handler Jean-Paul Sartres værk “Eksistentialisme er en humanisme” om?

Hovedpointer i værket

Værket Eksistentialisme er en humanisme (1946) er et forsvar for eksistentialismen mod kritik fra kristne og marxistiske tænkere. Ifølge Britannica formulerede Sartre her sin tese om, at eksistensen kommer forud for essensen, og at mennesket derfor er dømt til frihed.

Sartres forsvar for eksistentialismen

Sartre argumenterer for, at eksistentialismen er en humanisme, fordi den sætter mennesket i centrum som værende selv ansvarligt for sine valg. Ifølge Britannica adskiller hans humanisme sig fra traditionel menneskeforståelse ved at være ateistisk: Der er ingen forudbestemt plan, intet skæbnebestemt formål. For Sartre er det ikke nok at hævde, at man er fri — man er dømt til at handle som fri, uanset konsekvensen.

Implikationen: Sartres humanisme tvinger os til at indse, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at handle — vi er dømt til at skabe vores egen mening.

Eksistentialisme og humanisme — en filosofi om frihed

Sartre argumenterede for, at eksistentialismen er en humanisme, fordi den sætter mennesket i centrum som værende selv ansvarligt for sine valg. Britannica beskriver ham som ledende skikkelse i det 20. århundredes franske filosofi, og hans humanisme adskiller sig fra traditionel menneskeforståelse ved at være ateistisk: Der er ingen forudbestemt plan, intet skæbnebestemt formål. Ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy satte han tonen for det intellektuelle liv i årene efter Anden Verdenskrig ved at gøre valg, ansvar og engagement til filosofiske nøglebegreber. For Sartre er det ikke nok at hævde, at man er fri — man er dømt til at handle som fri, uanset konsekvensen.

Vidste du?

Sartre afviste Nobelprisen i 1964 med den begrundelse, at en forfatter ikke skal lade sig gøre til institution. Ifølge Nobel Prize ønskede han at forblive uafhængig — en handling, der i sig selv er et eksistentielt valg.

Bundlinje: Hos Sartre er frihed ikke en luksus — det er en fundamental livsbetingelse. Hans humanisme tvinger os til at indse, at der ikke er nogen undskyldning for ikke at handle.

Citater og særlige indsigter

Ud over de filosofiske hovedværker er Sartres skuespil og romaner blevet læst som en form for illustreret filosofi. De centrale temaer om frihed, valg og fremmedgørelse gør ham til en vedkommende forfatter også i dag.

  • Huis Clos (1944): Bearbejdning af den antikke myte om Orestes og Elektra.
  • Les Mouches: Skuespil om frihed og ansvar i en fortolket form.
  • Kvalme: Roman fra 1938 om kontingens og individualitet.
  • Væren og intet: Den filosofiske grundbog i eksistentialisme.
At se det større billede

Sartres genialitet lå i at oversætte metafysiske spørgsmål om menneskelig eksistens til konkrete dramatiske situationer og litterære billeder. Derfor er han ikke blot forbeholdt filosofferne — han tilhører litteraturen og kulturen som helhed.

Arven efter Sartre og hans betydning i dag

Man kan sige, at Sartre åbnede døren for en hel generation af franske intellektuelle (herunder Albert Camus, der dog tog afstand fra mærkaten eksistentialisme), og hans indflydelse kan spores i alt fra politisk filosofi til litteraturkritik. Ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophy bliver hans forfatterskab stadig studeret som en vigtig reference i debatten om menneskets frihed og ansvar.

Bundlinje: Sartre efterlader sig en filosofi, der ikke forstener til en lære, men som bliver ved med at udfordre eftertiden: Ingen kan undslippe ansvaret for at skabe sig selv.

Sammenfatning: Sartres fortsatte relevans

Jean-Paul Sartre døde den 15. april 1980, men hans eftermæle lever videre. Hans vigtigste bidrag til filosofien — ideen om, at mennesket er dømt til frihed og derfor til ansvar — er en nødvendig modvægt til alle de politiske, religiøse og sociale systemer, der søger at fratage individet dets frihed. Sartre efterlader en filosofi, der tvinger os til at handle og tage ansvar for vores eget liv.

Relateret læsning: Vita Andersen: biografi, værker og knækprosa · Coco Chanel: Fakta, arv og 2. verdenskrig

Flere kilder

plato.stanford.edu, plato.stanford.edu, plato.stanford.edu, en.wikipedia.org, depts.washington.edu, fivebooks.com, books.google.com, bloomsbury.com, iep.utm.edu

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor afviste Sartre Nobelprisen i 1964?

Sartre afviste aktivt Nobelprisen i litteratur for at forblive uafhængig af institutioner og ikke lade sig blive en del af etablissementet. Ifølge Nobel Prize ønskede han ikke at lade sig binde af en institution, og han understregede dermed sin filosofis fokus på individuel frihed.

Hvad er hovedtanken i Sartres eksistentialisme?

Hovedtanken er, at eksistensen kommer forud for essensen: Mennesket fødes uden en forudbestemt natur og er derfor dømt til at skabe sig selv gennem sine valg og handlinger. Han formulerede dette i værket Eksistentialisme er en humanisme fra 1946, hvor han forsvarer eksistentialismen mod kritikken fra både kristne og marxister.

Hvad betyder udsagnet “Helvede er de andre”?

Det stammer fra Sartres skuespil Huis Clos fra 1944 og betyder, at vores selvbillede og vores frihed konstant er underlagt andres blikke og vurderinger. Ifølge Nobel Prize fremstiller stykket helvede som en permanent sameksistens med andre mennesker — et mareridt af at være genstand for andres fortolkning.

Hvilke værker er de vigtigste af Sartre?

De vigtigste er Kvalme (1938), Væren og intet (1943), Les Mouches, Huis Clos (1944), Eksistentialisme er en humanisme (1946) og Critique of Dialectical Reason (1960). Den eksistentielle roman Kvalme beskriver kontingens og frihed; Væren og intet er hovedværket.

Hvilken periode tilhører Sartres filosofi?

Hans tidlige filosofiske arbejde fra 1930’erne indbefatter The Transcendence of the Ego, og hans hovedværk Væren og intet udkom i 1943. The Imaginary udkom i 1940, Search for a Method i 1957, og Critique of Dialectical Reason i 1960.

Hvordan adskiller Sartre sig fra andre eksistentialister?

Modsat kristne eksistentialister som Kierkegaard var Sartre ateist. Han formulerede en eksistentialisme, der understreger menneskets absolutte frihed og ansvar uden henvisning til Gud. Hans insisteren på total frihed adskiller ham også fra andre franske intellektuelle i perioden.

Relateret læsning:
  • Nobel Prize — Sartre-fakta om afvisningen af prisen
  • Britannica — Jean-Paul Sartres liv og forfatterskab
  • Stanford Encyclopedia of Philosophy — Sartres filosofi