August Krogh: Nobelprisen, insulin og familien bag

De fleste kender navnet August Krogh fra en biologibog eller fra diabetes-afdelingen på hospitalet. Men hvordan hang hans Nobelpris i 1920 egentlig sammen med, at danske diabetikere i 1923 pludselig kunne få insulin? Historien starter i Grenaa, fortsætter i et københavnsk laboratorium og ender med en rejse til Toronto, hvor hans kone Marie spillede en afgørende rolle.

Fødselsår: 1874 ·
Dødsår: 1949 ·
Nobelprisår: 1920 ·
Kone: Marie Krogh ·
Antal børn: 4

Her er de vigtigste fakta om August Krogh på ét sted:

Hvad fik August Krogh Nobelprisen for?

August Krogh modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1920 for sin opdagelse af den kapillærmotoriske reguleringsmekanisme (Nobel Prize Outreach). Hans arbejde viste, hvordan iltforsyningen til muskler reguleres gennem åbning og lukning af mindre blodkar og kapillærer.

Hvordan opdagede August Krogh kapillærmekanismen?

• Før Krogh antog man i højere grad, at øget blodgennemstrømning alene forklarede den øgede iltforsyning under arbejde (Nobel Prize Outreach).
• Krogh udviklede metoder til præcist at måle blodets iltindhold (Wikipedia (dansk)).
• Hans centrale arbejder blev publiceret på dansk i 1918 og på engelsk i 1919 (Nobel Prize Outreach).

Hvorfor var opdagelsen vigtig?

Opdagelsen ændrede forståelsen af, hvordan kroppen fordeler ilt under fysisk aktivitet. Den viste, at kapillærerne ikke bare er passive rør, men aktive reguleringsmekanismer, der åbner og lukker efter behov (Nobel Prize Outreach).

Denne indsigt fik betydning langt ud over fysiologien. Den blev grundlaget for forståelsen af, hvordan organer som muskler, nyrer og hjerne modtager præcis den mængde blod, de har brug for – en pointe, der senere fik stor betydning i klinisk medicin.

Kroghs grundforskning viste sig at få uventet klinisk relevans.

Hvem fik insulin til Danmark?

Svaret er: August og Marie Krogh. I 1922 rejste parret til Toronto, hvor forskerne bag opdagelsen af insulin arbejdede. Marie Krogh var selv læge og havde diabetes, hvilket gjorde hendes interesse for insulin helt personlig (Royal Canadian Institute for Science). Det var en væsentlig grund til, at parret besøgte Toronto efter Nobelprisen (Nobel Prize Outreach).

Hvordan fik August Krogh insulin til Danmark?

• Parret besøgte Toronto under en rejse i Nordamerika i 1922 (Wikipedia (dansk)).
• De fik adgang til viden om insulinproduktionen og bragte den viden hjem til Danmark (Nobel Prize Outreach).
• Det lagde grunden til, at diabetespatienter i Norden kunne få insulin – og senere til etableringen af Novo Nordisk.

Hvilken rolle spillede Marie Krogh?

Marie Krogh var ikke kun Augusts hustru; hun var en ligeværdig forskningspartner. Som læge og diabetiker forstod hun den akutte nødvendighed af at få insulin til Danmark (Royal Canadian Institute for Science). Det var i høj grad hendes personlige motivation, der drev beslutningen om at rejse til Toronto.

Historien om insulin er derfor lige så meget en historie om dedikation som om videnskab.

Hvor boede August Krogh?

August Krogh blev født 15. november 1874 i Grenaa på Djursland (Nobel Prize Outreach). Hans fulde navn var Schack August Steenberg Krogh (Wikipedia). Han boede senere i København, hvor han levede størstedelen af sit voksne liv.

Hvor voksede August Krogh op?

• Født i Grenaa som søn af en bryggeriejer.
• Studerede medicin og zoologi ved Københavns Universitet (Nobel Prize Outreach).
• I 1897 begyndte han at arbejde i Christian Bohrs laboratorium (Wikipedia (dansk)).

Hvem var August Kroghs kone?

August Kroghs kone hed Marie Krogh (født Jørgensen). Hun var uddannet læge og havde selv diabetes (Royal Canadian Institute for Science).

Hvor mange børn fik August Krogh?

August og Marie Krogh fik fire børn (Wikipedia). Familien boede i København, hvor begge forældre arbejdede på hver deres måde med videnskab og sundhed.

Mønsteret er bemærkelsesværdigt: Ingen af Kroghs opdagelser – hverken kapillærregulering eller insulin – blev gjort bag et skrivebord. De opstod i mødet mellem fysiologisk nysgerrighed og en konkret patientgruppe, der manglede et svar.

Hvilken mad giver stabilt blodsukker?

Spørgsmålet virker måske langt fra August Kroghs kapillærforskning, men det er en direkte konsekvens af den insulinproduktion, han og Marie bragte til Danmark. I dag er diabetes et udbredt folkesundhedsproblem, og kosten spiller en afgørende rolle for at holde blodsukkeret stabilt.

Er havregryn dårlige for blodsukkeret?

• Fuldkornsprodukter som havregryn og rugbrød har lavt glykæmisk indeks og hjælper med stabilt blodsukker (Diabetesforeningen).
• Kostfibre og proteinrige fødevarer som æg og skyr anbefales til diabetes type 2 (Sundhed.dk).

Hvad er sundest, havregryn eller rugbrød?

Begge dele er gode valg, fordi de har et lavt glykæmisk indeks. Forskellen ligger i portionsstørrelsen og hvad du spiser dem med. Grove havregryn og rugbrød med hele kerner giver en langsommere optagelse af sukker i blodet end hvidt brød og sukkerholdige morgenmadsprodukter.

Hvad er den bedste morgenmad for diabetes 2?

En morgenmad med fuldkorn, protein og sunde fedtstoffer – for eksempel havregrød med skyr, eller rugbrød med æg – giver et stabilt blodsukkerniveau. Det er samme grundlæggende princip, som Kroghs forskning pegede på: Kroppen har brug for en jævn og reguleret forsyning, ikke pludselige udsving.

Valget af mad er altså den moderne diabetespatients vigtigste redskab.

Hvor længe lever folk med diabetes?

Med moderne behandling kan personer med diabetes type 2 leve næsten lige så længe som raske. Det skyldes bedre medicin, bedre blodsukkerkontrol og en langt bedre forståelse af sygdommen end i Kroghs tid – hvor insulin netop var den mirakelkur, der gjorde forskellen mellem liv og død for type 1-diabetikere.

Hvor mange år kan man leve med diabetes type 2?

• Med moderne behandling er prognosen markant bedre end tidligere (Diabetesforeningen).
• En sund livsstil med motion og kost kan forlænge levetiden betydeligt.

Er det godt at spise havregrød hver dag?

For de fleste med diabetes type 2 er havregrød et godt dagligt valg, så længe man holder sig til en passende portion og ikke tilsætter sukker. Brød, gryn og mælkeprodukter med fuldkorn og protein er venligere ved blodsukkeret end hvide og søde alternativer.

”Schack August Steenberg Krogh (født 15. november 1874 i Grenaa, død 13. november 1949 i København) var en dansk zoolog, fysiolog og nobelprismodtager.”

– Wikipedia

”Marie Kroghs interesse for insulin var en væsentlig grund til, at parret besøgte Toronto efter Nobelprisen.”

– Royal Canadian Institute for Science

Kort sagt

August Kroghs rejse fra Grenaa til Nobelprisen og videre til Toronto er en påmindelse om, at videnskab ikke kun sker i isolation – den sker, når nysgerrighed møder et konkret menneskeligt behov. Insulinhistorien ville have set helt anderledes ud uden Marie Kroghs personlige engagement og Augusts evne til at omsætte forskning til handling.

For den nuværende generation af danske diabetespatienter er valget tydeligt: Den bedste måde at ære Kroghs arv på er at bruge den viden, han gjorde mulig, i hverdagen – med et stabilt blodsukker som mål og fuldkorn, protein og bevægelse som midlerne.

Ofte stillede spørgsmål